’Grønt’ Påskeløb
Mandag, . marts 2010 11:49

Vejle Kommunes ’Grønt Forum’ og det lokale selskab er med til at gøre dette års påskeløb til et grønnere påskeløb.

Omkring 1.800 deltagere forventes til start ved årets Påskeløb, og når man dertil lægger familie, ’tilskuere, arrangører m.m. vil der være over 2.000 til stede på årets stævneplads.

Selv om vi som orienteringsløbere føler os miljøbevidste vil 2.000 mennesker over 3 dage uundgåeligt producere en del affald.

Årets arrangører har i den forbindelse rådført sig med Vejle Kommune, og kommunens miljøorgan ”Grønt Forum” omkring håndtering af affald. Det er der kommet et godt samarbejde ud af, og i den forbindelse vil arrangørerne fokusere på sortering af affald. Det er dels arrangørerne selv, f.eks. i kiosken der sorterer affaldet, men deltagerne ved Påskeløbet får også mulighed for at sortere affald til en vis grad.

Der vil være 2 miljø-stationer, hvor der sorteres i 3 grupper: Pap/papir, Glas og Metal.

Herudover vil der selvfølgelig være affaldsstativer til alt det almindelige affald flere steder på stævnepladsen. Disse affaldsstativer låner arrangørerne i øvrigt af en af de andre samarbejdspartnere, Jelling Musikfestival.

Også på et andet område bliver årets Påskeløb en smule grønnere, nemlig området der vedrører el og strøm. Et godt samarbejde med det lokale el-selskab VOS, Vejle Oplands Strømforsyning, betyder, at der bliver lagt strøm ind på stævnepladsen helt ekstraordinært, hvorved arrangørerne opnår, at der kun i begrænset omfang skal stå generatorer rundt omkring og larme og bruge benzin.

Velkommen til et ”grønt” Påskeløb.

 

Annoncører

Randbøldal Camping
Møller Sport
 

Etapesponsorer

Løberen
Sydbank
Jelling Musikfestival

Øvrige sponsorer

Grafisk Forum A/S - kommunikation der skaber opmærksomhed